Hvem er Tina?

Mit navn er Tina. Jeg er 31 år og bor i Aarhus, hvor jeg igennem snart 5 år har levet af min store passion – At vejlede og inspirere andre kvinder til en sundere livsstil der holder, og som passer til den enkelte kvinde. Jeg har mange års erfaringer med at arbejde i dybden med mine klienters vaner. At finde ud af hvorfor de gør som de gør. Hjælpe dem til at få et naturligt forhold til mad og træning, hvor hovedfokus er varierende kost med en masse gode næringstoffer der mætter og tilfredsstiller, samt en træningsform hvor jeg fokuserer på styrkedelen og formning af kroppen via styrketræning med den konditionstræning der passer den enkelte. Træning skal være sjovt og givende! Jeg har en kostvejleder og fitness/spinningsinstruktør uddannelse bag mig. Derudover har jeg taget en masse kurser og uddannelser omkring muskelopbygning/ hypertrofi, vaneændringer, forskellige træningsteknikker, vægttab og vedligeholdelse, motivationsteknikker samt afholdt forskellige foredrag med fokus på en bæredygtig “sund” livsstil. Og vigtigst af alt har jeg altid selv været en aktiv kvinde der selv praktiserer hvad jeg lærer fra mig.

Jeg mener, at den basale viden er alfaomega, men vigtigere er at jeg efterhånden har praktiseret mine evner og erfaringer med over 1500 andre kvinder med stor succes, og jeg går altid forrest – Jeg ønsker at være et godt forbillede for mine kvinder, og det betyder også at min troværdighed er noget af det vigtigste. Jeg har selv haft flere mål jeg har indfriet ved at arbejde målrettet på at nå dem! Så jeg jeg ved også hvordan det kan føles når man rammer hårde og udfordrende dage. Jeg ved hvordan det føles at må omprioritere nogen ting i ens liv,  for at nå i mål, og jeg ved bestemt hvordan det føles når ens dedikation og målrettethed bærer frugt, vel og mærket UDEN at gå på kompromis med den nødvendige livsnydelse! Der vil komme udfordringer på din vej. Udfordringer der gør processen interessant og lærerig! At overkomme disse udfordringer vil gøre det hele meningsfuldt, så DU SKAL have viljen til at forsøge at overkomme de udfordringer du møder, og vigtigst af alt have troen på dig selv.

Hvorfor skal du lytte til mig?

Jeg ved, hvad jeg taler om. Mange bruger flere år på at “nørde” en masse teori uden at afprøve den viden og teori i praksis. Det er SÅ vigtigt med basal viden – men det er ligeså vigtigt, at man har praktiseret den viden. Jeg har eksperimenteret med utal af træningsprogrammer/former, strenge diæter på konkurrenceplan, tabt og genopbygget muskelmasse efterfølgende og efterlevet forskellige kostprincipper/religioner såsom LCHF, paleo, IF osv. Hvorfor har jeg så det? Bestemt ikke fordi jeg mener nogen af de måder er den optimale måde at “leve på”, men fordi jeg ser det nødvendigt at afprøve så mange forskellige måder at spise og træne på, for at kunne være en troværdig vejleder. For at vide hvad der virker for den enkelte. For vi er alle forskellige!

Mine kostprincipper

Jeg er ikke tilhænger af faste kostprincipper. Jeg går ind for en varierende nærende, protein- og fiberrig kost som stimulerer dine smagssanser, men samtidig ikke er mere tidskrævende, end at selv en travl familie-mor kan være med. Du behøver heller ikke være den store gourmet kok, da kosten i mine forløb er nem at gå til! Jeg går ind for, at alle uanset hvor travlt man har, kan få tid og plads til at planlægge sine måltider. En mere fast struktur, genbrug af måltider og planlægning er nogle af nøgleordene for at få nye og sundere vaner, så du kan vedligeholde de opnåede resultater efter endt forløb med mig.

Hvad er forskellen på mig og de tusindvis andre kost- og træningsvejledere landet over?

Jeg henvender mig udelukkende til piger/kvinder, da der er her jeg har mine spidskompetencer. Det er her jeg har mit speciale! Samtidig differencer jeg mig på priserne. Det kan være en dyr fornøjelse at få råd og vejledning udefra, og jeg vil give selv de studerende eller den hjemmegående muligheden for at være med.

 

Derudover bruger jeg meget tid på at variere kosten hver dag og præciserer nøjagtig, hvad, hvordan og hvorfor min klient skal lave det mad i planen som er noteret. Der er ikke en dag i kostplanen der er ens, da jeg ikke anser det for at være realistisk i forbindelse med implementering af bedre kostvaner hverken nu eller i fremtiden. Har man visse fødevareallergier, tages der også forbehold for det. Men jeg udarbejder ikke planer til vegetarer/veganere eller folk der ikke er åbne for nye ting! Man skal være åben for at prøve en masse forskelligt som smager skønt. Det samme gør sig gældende omkring træningen, hvor jeg forventer du ikke har skader der forhindrer dig i flere øvelser.

Hvem kan jeg hjælpe?

Der er plads til alle, og jeg sætter en ære i at hjælpe mine klienter med at komme nærmere deres mål. Så du skal have fat i mig, hvis du ønsker en realistisk og 100 % givende vejledning. Jeg fokuser på holdbare resultater, som ikke inkluderer stramme og pinefulde diæter, men derimod en kost som både er sund og velsmagende, samt træningsprogrammer som er simple og hårde, og viser resultater efter kort tid- Programmer der skræddersys præcis til dig. For mig er et forløb med min klient ikke blot et forløb, men et samarbejde hvor vi begge lærer en masse om dig, og får en masse brugbare redskaber der kan bruges fremadrettet. Din succes er min succes! Jeg laver kun træningsprogrammer der kræver man har adgang til et træningscenter, og der aftales individuelt med hver enkel klient hvor mange dage om ugen træningsprogrammet bliver lavet ud fra, så det passer til dig, din hverdag og målsætning.

Mine forventninger til dig

Jeg forventer, at du går 200% ind i forløbet. At du pakker undskyldningerne væk og at du er parat til at gøre en forskel for dig selv – At du virkelig vil arbejde med dig selv. Bliver det nemt? Nej! Men det bliver en fantastisk proces som lærer dig en masse. Jeg er der for dig under hele forløbet, og sammen arbejder vi på bedre vaner, holdbare resultater og en “gladere dig”. Du vil opleve hårde dage, men de gode og givende dage vil fylde mest! Du vil opleve at skulle prioritere anderledes, men disse prioriteringer vil gavne dig på længere sigt, og lære dig at tage kontrollen over dine gamle og destruktive vaner, og så vil vi langt om længe formå at opnå noget som giver mening for dig – Som gør dig mere glad, energifyldt, selvtilfreds, stolt og stærkere både fysisk såvel som mentalt! Men for at lykkes skal dit ønske om succes være større end frygten for fiasko!

Så er du klar?? Så gør vi det her sammen!